Forside  ~  Kiropraktik  ~  Konsultation  ~  Behandling  ~  Priser  ~  FAQ  ~  Webshop
Behandling
NET | KIROPRAKTOR
Jesper Overvad
Vorregårds Allé 99
8200 Århus N

Tel: 86 16 89 99

CHOKBØLGEBEHANDLING – nyt behandlingstilbud på klinikken

Vi har investeret i ny teknologi og anskaffet et chokbølgeapparat til behandling af kroniske skader i kroppen.

Chokbølger er meget kraftige, kortvarige lydimpulser, der sendes ned i et afgrænset område i vævet. Behandlingen sker ved, at der bliver tilført det skadede væv så meget energi, at skaden irriteres. Chokbølgerne forårsager en række forandringer i cellerne i det skadede område.

Forandringerne får den kroniske irritationstilstand til at hele meget hurtigt op.
Chokbølgebehandling er med til at behandle skader, som hidtil har været meget vanskelige - eller helt umulige - at behandle, uden operation.

Det drejer sig primært om kroniske lidelser som:
  • Hælsporer
  • Smerter i fodsålen
  • Skuldersmerter – med eller uden forkalkning.
  • Afklemning af skuldersenen
  • Tennisalbue
  • Golfalbue
  • Musearm
  • Smerter i achillessenen
  • Springerknæ (smerter i patellarsenen)
  • Løberknæ (smerter på ydersiden af knæet)
  • Muskulære smerter

Et typisk behandlingsforløb består af 3-8 konsultationer (evt. flere ved større skade).

Behandlingen gives med 5-7 døgns mellemrum. Er der ikke tydelig positive ændringer efter 2-4 behandlinger, skal der ikke behandles yderligere.

Selve behandlingen kan være lidt ubehagelig, men tager ikke lang tid. I starten af behandlingen er der oftest smerter, der aftager i løbet af behandlingen.

Efter behandlingen kan du bevæge dig normalt og eventuelle bivirkninger, som rødme eller hævelse, forsvinder hurtigt igen. Du kan fortsætte din normale dag, men vi anbefaler ro, aflastning og ingen motion i mindst et par døgn efter behandlingen.

Succesrater:

Hælsporer - 83%

Smerter i achillessenen - 72%

Tennisalbue - 68%

Forkalkning i skulder - forkalkninger i musklerne og slimsækken I skulderen - over 75%

Forkalkede slimsæk i skulderled - 85%

Løberknæ (gamle kroniske sene/muskelskader) - 80%
powered by