Forside  ~  Kiropraktik  ~  Konsultation  ~  Behandling  ~  Priser  ~  FAQ  ~  Webshop
Konsultation
NET | KIROPRAKTOR
Jesper Overvad
Vorregårds Allé 99
8200 Århus N

Tel: 86 16 89 99

Kiropraktisk behandling

Kiropraktoren behandler led og muskler ved hjælp af kiropraktiske håndgreb for eksempel små hurtige tryk, der har til formål at genoprette den bedst mulige bevægelighed i leddene - også kaldet manipulation.
Hvad er kiropraktisk behandling
Kiropraktorens behandling består primært af manuel behandling af kroppens led og muskler. Manuel behandling kan bredt defineres som alle de procedurer, hvor behandleren anvender hænderne med det formål at påvirke væv mekanisk her specielt væv i og omkring led. Procedurerne omfatter blandt andet manipulation, mobilisation, artikulering, traktion og bløddelsbehandling.
Afhængig af patientens problem vælger kiropraktoren den mest hensigtsmæssige behandling. En af de primære indikationer for anvendelse af manuel behandling er en nedsat bevægelighed af et ledkompleks, når dette kan relateres til patientens symptomer og i øvrigt er mekanisk betinget. Behandlingen har til formål at normalisere leddenes og musklernes funktionsevne samt lindre eller fjerne smerte. Behandling hos en kiropraktor er for det meste smertefri og i modsætning til hvad mange tror, aldeles udramatisk.
Manipulationsbehandling
Ved manipulationsbehandling tager kiropraktoren ved hjælp af specifikke håndgreb et led et lille stykke længere, end man er i stand til ved egen hjælp. Herved overkommes det vacum, som er i de fleste led i kroppen og der dannes små bobler af forskellige gasarter i ledvæsken. Manipulationsbehandling ledsages næsten altid af et hørbart "knæk", hvilket forårsager en øget bevægelse i leddet.
Bløddelsbehandling
Som led i den kiropraktiske behandling kan kiropraktoren benytte sig af bløddelsbehandling, dvs. behandling af muskler og sener. Det kan for eksempel gøres ved forskellige former for massage, chokbølgebehandling eller ved hjælp af øvelser.



powered by